Sådan virker Occlude

“Okklusionstræning kan bedst forstås som en fysiologisk genvej til at opnå muskeltilvækst, styrkefremgang og forbedret funktionsniveau, med minimal belastning af sener og led”.

Hvad er okklusionstræning?

Okklusionstræning udspringer af den internationale træningsmetode Blood Flow Restriction Training (BFR-training). Metoden blev oprindeligt udviklet i Japan i 1960’erne under navnet KAATSU, men har siden udviklet sig til en veldokumenteret og evidensbaseret træningstilgang, der i dag anvendes på globalt plan i både klinisk rehabilitering, styrketræning og eliteidræt.

Under okklusionstræning påføres en manchet om en arm eller et ben for delvist at begrænse blodgennemstrømningen til en arbejdende muskel. Denne reducerede blod- og ilttilførsel accelererer muskeludtrætningen, så selv lave arbejdsbelastninger — ned til 20–30 % af 1 repetitions maksimum (1RM) — skaber et markant muskel- og træningsstimuli. Det svarer til omtrent en tredjedel af den belastning, der normalt anvendes i styrketræning.

Det gør okklusionstræning til en fysiologisk genvej til muskelvækst, styrkefremgang og forbedret funktion, uden behovet for at løfte med tunge vægte. Metoden er veldokumenteret i forskningen med flere hundrede studier inden for rehabilitering, styrketræning og præstationsoptimering, og anvendes i dag på alt fra hospitaler og fysioterapiklinikker til elitesportsklubber.

Okklusionstræning er særligt velegnet i situationer, hvor tung styrketræning ikke er mulig eller hensigtsmæssig — eksempelvis ved skader, postoperative genoptræningsforløb eller smerteproblematikker, hvor den mekaniske belastning på led og væv skal holdes nede. Ligeledes kan okklusionstræning bruges som et supplerende træningsstimuli til tung styrketræning eller sportsspecifik træning.

 

“Okklusionstræning kan bedst forstås som en fysiologisk genvej til at opnå muskeltilvækst, styrkefremgang og forbedret funktionsniveau, med minimal belastning af væv, sener og led”

Hvem er okklusionstræning relevant for?

Rehabilitering, smerteproblematikker og ældre

Okklusionstræning er særligt relevant for personer, der ikke kan eller bør træne med høj mekanisk belastning. Det gælder blandt andet patienter i postoperativ genoptræning, hvor vævet endnu ikke tåler tung styrketræning, eller hvor hævelse og smerter begrænser muligheden for traditionel progressiv belastning. Også personer med artrose, kroniske smerter eller generel belastningsintolerance kan drage fordel af okklusionstræning, da metoden gør det muligt at opnå et stærkt træningsstimuli uden at bruge tung belastning.

 

For ældre, som har svært ved at træne med høj ydre belastning, kan okklusionstræning være en effektiv metode til at vedligeholde muskelstyrke og funktionsniveau.

Læs mere om det i vores blogindlæg om okklusionstræning for ældre.

 

Atleter, sportsudøvere og træningsentusiaster

Okklusionstræning er ikke kun et rehabiliteringsværktøj – det er også et kraftfuldt supplement til fysisk træning og sportspræstation. Atleter bruger metoden for at øge hypertrofi og styrke, dosere den overordnede træningsbelastning eller til at opnå et stærkt stimuli i perioder med høj kamp- eller træningsbelastning, hvor mængden af tung styrketræning er begrænset. 


Styrketræningsudøvere og motionister kan samtidig integrere okklusionstræning som en effektiv del af deres periodisering og træningsvariation for at bryde træningsplateau og undgå stagnation,  når målet er at øge muskelmassen og styrken. Fordi okklusionstræning kan skabe markante resultater ved lave belastninger, er det et fleksibelt og skånsomt redskab, der favner både eliteudøvere og motionister, som ønsker mere ud af deres træning.

Før du går i gang

Læs grundigt de guides og vejledninger der følger med alle Occludes produktpakker

Introducer okklusionstræning gradvist – Brug eksempelvis Occludes indkøringsprotokol

Følg de officielle guidelines om maksimal okklusionstid og individualiseret arbejdstryk

Screen for kontraindikationer

Knowledge lab

Besøg vores vidensbank med blogindlæg og artikler om okklusionstræning – Skrevet af fagfolk

Dalgas Avenue 4
8000 Arhus C
Sektion for Idræt, Aarhus Universitet

Har du husket?
Occlude
Manometerpumpe
769,00 kr.