Optimer din træning, performance – med maksimal præcision
I mange sportsgrene er et højt styrkeniveau og en stor muskelmasse afgørende for præstationsevnen. For atleter, der har svært ved at øge muskelmasse, kan okklusionstræning bruges som det, man populært kalder en “finisher”. En finisher er en afslutning på det tunge styrketræningspas, hvor okklusionstræning fungerer som et ekstra boost til hypertrofi (muskelvækst).
Det er vigtigt at understrege, at okklusionstræning ikke bør erstatte tung styrketræning. Når man sammenligner effekten af de to, er tung styrketræning stadig overlegen, når det gælder styrkeadaptationer. Okklusionstræning skal derfor ses som et supplerende træningsstimuli, der kan give atleten en ekstra fordel. Denne tilgang er veldokumenteret i flere videnskabelige studier.
Okklusionstræning kan også anvendes i perioder, hvor tung styrketræning ikke er mulig eller hensigtsmæssig – fx:
Under rejseaktiviteter, hvor træningsfaciliteterne er begrænsede
Som deload-træning, når kroppen skal have en pause fra tunge vægte
I perioder med høj konkurrence- eller kampbelastning, hvor restitution er i fokus
Netop her giver okklusionstræning mulighed for at vedligeholde eller endda øge muskelmasse og styrke, uden at belaste led og sener i samme grad som traditionel træning.
Hos Occlude har vi mange års erfaring med at arbejde med atleter på højeste niveau – fra talenter til elitesport til olympiske udøvere – og vi deler gerne viden og erfaringer, så du kan bruge okklusionstræning strategisk i din egen træning. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp.
Hør hvordan professionel håndboldspiller Mathias Smed bruger okklusionstræning som en del af sin fysiske træning
Som skadet eller nyopereret atlet kan okklusionstræning fungere som et brobygningsværktøj mellem lavintens og højintens styrketræning. Målet med genoptræningen for en atlet bør altid være at vende tilbage til tung styrketræning, da den på sigt er mest effektiv til at øge styrke og præstation. Men efter en operation eller skade vil der ofte være en længere periode, hvor tung træning ikke er mulig.
Med okklusionstræning kan du begynde tidligere i forløbet, fordi der arbejdes enten ubelastet (hvis den skadede kropsdel ikke må bevæges) eller med lav belastning. Det betyder, at du allerede i den immobiliserede eller tidlige post-operative fase kan påbegynde genoptræning uden at belaste led og væv unødigt men samtidig reducere tabet af muskelmasse og funktion.
Forskning viser, at træning med lav ydre belastning (<30 % af 1RM) under okklusion kan være lige så effektiv til at øge muskelmassen som traditionel tung styrketræning (>60 % af 1RM). På den måde hjælper tidlig okklusionstræning med at bevare muskelmasse og styrke, hvilket styrker den fysiske funktion i genoptræningsfasen og i sidste ende kan forkorte vejen tilbage til din sport og konkurrence.
Hør hvordan Sara Slott brugte okklusionstræning og Occlude i sin accelererede genoptræning, så hun på kun 5 uger, blev klar til at forsvare sit europamesterskab
Udforsk vores udvalg af produkter til okklusionstræning og køb dit professionelle okklussionsudstyr i dag.
Søger du viden om okklusionstræning eller har du spørgsmål til vores produkter? Uanset din henvendelse arbejder vi i Occlude altid på at levere den bedste vejledning og service til dig.